fbpx

Jeg har arbejdet med en pige på 9 år – hun var panisk bange for katte.

Hun var ikke helt klar over hvorfor, for deres pels så jo så blød og indbydende ud – en pels som hun gerne ville prøve at rører engang! 
Vi tog på skattejagt i hendes ubevidste sind, og søgte efter årsagen til, hvorfor hendes bevidste sind havde beslutte sig for, at katte var farlige.

En ny “sandhed” blev etableret. 

 

Jeg får et opkald fra hendes mor, hun spørger om de lige må komme forbi en kort tur, hendes datter har noget at vise mig.
Da de kommer får jeg et kæmpe kram af den lille pige, hun er så glad. 
Pigen viser mig et billede, hvor hun sidder og nusser med en lille kattekilling, så sejt. 
Nu er de på besøg på min hjemmeadresse – og her bor en stor pelskugle af racen norskskovkat, den var tilfældigvis hjemme, da vi fik besøg.
Jeg spørger pigen, om hun har lyst til at røre ved min kat.

Hun sætter sig på gulvet, og katten kommer stille og roligt hen til hende. Hun snakker med katten, og fortæller at hun engang var bange, men det er hun ikke mere, hvorefter hun aer katten. 
Pigen finder kattens pels tiltrækkende, blød og uimodstålig. Hun sætter hele hendes ansigt ned mod kattens hovede, og nusser hende.
Mor bliver berørt, og jeg må sige, at glæden over at kunne hjælpe den lille pige også gør mig glad. 

En ny virkelighed kan måske betyde, at netop denne lille pige en dag anskaffer sig hendes egen kat, hvem ved?