fbpx

Når gårdagens problemer bliver ligegyldige!

Nogle gange slår livet en koldbøtte, vi oplever noget som gør, at vi ser tingene i et helt anderledes perspektiv. Det skete også for mig for 2 mdr. siden. Hvad jeg troede var et uskyldigt modermærke, viste sig at være alt andet. Da svaret på prøverne kom, viste det sig at det lille “uskyldige modermærke” var angrebet af modermærkekræft. En ny operation fandt derfor sted få dage efter det nedslående svar. Denne gang blev der fjernet endnu mere væv/hud fra det sted, hvor modermærket havde siddet (og det var under min højre fod) Der blev sprøjtet kontrast ind, og der blev fjernet lymfeknuderne i lysken, for at undersøge om der var en spredning. Dertil transplanterede kirugen hud fra mit lår, som skulle bruges til at sy på det hul der var blevet under foden. Det betød tre uger med benet oppe, således transplantatet kunne fæstne sig ordentligt.

Der gik 10 dage før svaret fra laboratoriet var klar. – Og her bliver der rigelig tid til refleksion. For mit vedkommende var der en stor læring og indsigt i ventetiden. Det der førhen kunne tage meget af min tankevirksomhed, var ikke længere en del af det, som jeg havde fokus på. Mine værdier blev meget tydelige og prioriteringen af det som er vigtigt for mig. Småting gad jeg ikke bekymre mig om, det var spild af tid. Jeg havde fokus på nuet, og fast besluttet på at få det bedste ud af processen. Det betød, at jeg nu skulle arbejde med mit Mindset på et andet niveau, end jeg tidligere havde gjort. Jeg ved jeg er stærk på det psykiske plan, og jeg ved at jeg besidder de ressourcer der skal til, for at bevarer begge fødder på jorden. Dertil er jeg udstyret med en viljestyrke af format, og en god indsigt i egen formåen/styrker og begrænsninger.

Man finder ud af mange ting om sig selv (og om ens omgangskreds) under et sygdomsforløb. Det gjorde jeg også. Jeg ved hvem der står der uanset hvad, dem er der heldigvis flere af, og det er jeg yderst taknemmelig for.

Et positivt svar

Jeg er heldig, de har fjernet det hele, og kræften havde ikke spredt sig. Sikke en lettelse wow.. Nu kan hverdagen så småt begynde igen, når foden er helet op. Men den bliver ikke som før! Jeg kommer til at have et hul under min fod altid, et hul som minder mig om, at jeg var heldig. Men også et hul, som nu er en del af mig, og det forløb som var forud. Jeg blev taget hånd om i et kræftpakke forløb, hvor det hele gik stærkt – 2 operationer inden for 14 dage, undersøgelser/samtaler/hjemmesygepleje og kontrol. Det er dejligt at mærke hvordan sundhedsvæsnet reagerer, når der konstateres kræft.

Det at tale om sygdom kan være svært.

Jeg fandt ud af, at mange i min omgangskreds havde svært ved at håndtere det faktum, at jeg havde fået konstateret modermærkekræft. Nogle bliver berøringsangste, og ved ikke hvad de skal sige/gøre. Det skyldes muligvis den afmagt som mange kan føle.

Jeg har selv aldrig haft svært ved at tale med mennesker der er syge, dødende eller i anden form for krise. Men jeg kan godt forstå det er svært for mange, for man skal kunne rumme det andet menneske og det som de har på hjertet. – også når det er tungt og svært.

Min pointe med dette indlæg

Hverdagen kan som beskrevet ovenfor, pludselig tage en drejning. Vi bliver alle sammen ramt på en eller anden måde, når vi selv eller nogle vi holder af rammes af “lynet”. Nogle går helt i sort, og kan ikke finde meningen med noget som helst, andre rammes af en depression, nogle lukker sig inde, og andre nægter at se realiteterne i øjnene. Vi er alle sammen forskellige, og heldigvis for det. Jeg har gennem mit virke haft mange gode/dybe samtaler med folk, som har brug for at dele deres tanker/bekymringer og frustrationer med en udefra. Mange føler ikke de kan tale med deres nærmeste om de ting, og de tanker der præger deres hverdag. Andre vil ikke bekymre deres pårørende, og prøver at fremstå mere afklaret end de reelt er. Jeg tror på at alle har brug for at blive set/hørt og anerkendt. Jeg tror også på at det er vigtigt, at man tør spørge ind – også når det er svært. Nogle kan føle sig ensomme i sådan en proces, selv om de har folk omkring dem.

Kender du en som kunne have glæde af at tale med en udefra – en med mere end 50 års livserfaring, som tør stille de svære spørgsmål. Så er du som altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

Tak for du læste med